Højby Naturpleje- og Kogræsserforening

Højby Naturpleje- og Kogræsserforening blev stiftet i 2007, hvor vi i samarbejde med kommunen fik etableret et græsningsareal for økologisk dyrehold. Her har vi i foråret 2008 sat 3 kvier ud af racen Simmental, som skal afgræsse arealet indtil de skal slagtes i efteråret og deles i foreningen. Her i bloggen vil vi samle billeder, fortællinger og opskrifter, vi håber kan glæde foreningens medlemmer og andre, der kunne være interesserede. Hvis du har billeder til bloggen, indlæg, opskrifter eller blot en god idé, så send en mail til vores mailadresse: hoejbyko@gmail.com

TIPS: Hold shift-tasten nede, når du trykker på et link til en anden side - så har du stadig bloggen åben.

26 april 2012

Sæsonstart 2012


Så starter den nye sæson
Så starter vi op med foreningens 4. sæson, når kvierne sættes på græs på lørdag, den 28. april. Vi glæder os rigtig meget og byder på ”ko-kage” og forfriskninger som vanligt til dem, der vil være med.

Udvidelse af bestanden
I år har vi udvidet bestanden fra 3 til 4 kvier og har derved glæde os over at have fået 4 nye kød-aftagende medlemmer/familier i foreningen. 
Det betyder så også, at vi nu er oppe på det maksimale antal dyr, vi kan have på arealet – og at man kun kan blive kødaftager, hvis en andel bliver ledig og man står øverst på ventelisten.

Skilte
Vi har lavet nye skilte med information om vore kvier og telefonnumre til bestyrelsen.
Skiltene bliver sat på hegnet inden dyrene lukkes ud.



Vi håber på, at vi igen får en rigtig god sæson, med nogle dejlige dyr og de gode oplevelser, der følger med.